Skrevet af Steen Madsen, 06.12.17.

                             

Skrevet af Steen Madsen, 16.11.17.

 
                           

Skrevet af Steen Lund, 16.10.17.                           


Skrevet af Jerry Vinther, 24.06.17.

                           

Skrevet af Steen Madsen, april 2017.


Skrevet af Steen Madsen, marts 2017.


Skrevet af Steen Madsen, januar 2017.

                             


Fupgaranti 2.0, af Steen Madsen, 15.10.16.

  

 

Fupgaranti, af Steen Madsen, 08.10.16.                           

 

                            


Venstre vil bevare landsbyen.

Lad mig slå det fast her. Venstre vil bevare Jernalderlandsbyen. Det er jo sørgeligt at konstaterer, at Jernalderlandsbyen igen er i fare for lukning. Odense røde flertal samt den radikale har stemt det igennem. De sidste dages læserbreve vidner jo om, at rigtig mange vil beholde Jernalderlandsbyen. Siden starten i 70'erne har "Jernalderen" været en rigtig god kulturbærer i Odense og i vores lokalområde, og jeg mener det er småligt, at det røde flertal nu vil lukke den. Jeg mener, at Anker Boye/Peter Rahbæk Juel inden budgetforhandlingerne i næste uge burde tænke sig om endnu engang og tage ansvar.

Jan Radoor, 17.09.16.

                         

Ugyldig garanti.

I Anker Boyes borgmestertid har han aldrig sparet på garantier. Jobgarantier, garantier for investorinteresse, garantier for fremgang og velfærd og jeg ved ikke hvad. Har han kunnet levere? Ikke så vidt jeg kan se. Seneste garanti han udstedte, gjorde han ugyldig allerede få dage efter han udstedte den, idet han varslede sin afgang. Ikke fordi det betød noget, for garantien var falsk allerede ved udstedelsen.

Det drejer sig om den planlagte skattestigning, som hans forventelige afløser Peter Rahbæk Juel så kæk kalder for ”velfærdsprocenten”.

I en helt igennem tumultarisk uge annoncerede borgmesteren først en skattestigning på 1%, så fandt han 20 uafhentede millioner til Børn & Unge og meddelte sin afgang med udgangen af 2017.  Det lykkedes ham at fremstå som frelser og forsoner, selvom han kort forinden havde slået fast med syvtommersøm, at skattestigninger var utænkelige og at Børn & Unge måtte klare deres problemer inden for eget budget. Skattestigningen på 300 millioner kroner garanterede han fuldt og helt skulle gå til Børn & Unge samt ældreområdet.

Enhver, der kender lidt til kommunal økonomi og til politik vil vide, at en sådan garanti er værdiløs, for man kan ikke binde et fremtidigt byråd, ligesom skattestigningen sådan set bare glider ned i kommunekassen og blandes med kommunens øvrige økonomi. Et ren og skær prokuratortrick, som så gentages af den formodede nye socialdemokratiske borgmesterkandidat.

Men ikke desto mindre, så virker tricket tilsyneladende. Jeg har talt med flere ”fornuftige” folk, der siger, at når bare vi er sikre på, at pengene går til skoler, børnehaver og ældre, så giver jeg gerne 1% mere i kommuneskat. Lad mig sige til alle jer venlige mennesker: Tro ikke på det. Det er bondefangeri!

Helt bevidst, naturligvis, så underdrives skattestigningen også af den altid velformulerende Anker Boye. Rent faktisk skal kommuneskatten stige med hele 4%! For ganske almindelige lønmodtagerfamilier kan det let betyde netto merudgifter på 6-10.000 kr. om året.  Så familierne skal altså spare. Er det på tandlægen? Ferie? Børnenes kontingenter? Den daglige avis? Det daglige forbrug?

Ude i butikkerne i Odense vil man også mærke, at der kommer til at mangle 300 millioner i omsætning. Det er et klart tilbageskridt i forhold til den højt besungne vækstdagsorden.

Venstre beskyldes for at være klatret op i et træ, fordi partiet klart er imod skattestigningen (men desværre er i mindretal). For mig at se er det snarere Socialdemokraterne og deres meningsfæller, der er kravlet op i træ og i bare bekvemmelighed vil have mere i skat, i stedet for at komme ned på jorden og komme i arbejdstøjet og finde de nødvendige besparelser. Inden man går i borgernes lommer, må det være en pligt, at man gør et ærligt forsøg på at finde pengene i kommunens drift.

Som andre har beskrevet, er det i øvrigt sådan, at Staten i de første 3 år tager henholdsvis 75%, 50% og 25% af stigningen. Så efter 3 år har Odenses skatteborgere altså afleveret 450 millioner til Staten, som borgerne intet får for.                      

Steen Madsen, 02.02.16.

    

                          


Steen Madsen, 15.01.16.

 

 

Som formand for Venstre Odense Nord kan jeg kun give Kirsten Hansen ret. Vi har om nogen presset på for at få bedre vilkår for busdrift i den del af Odense Nord.
Til vore politikere kan siges endnu engang "Det har vi lovet i 3 valgkampe nu!" Gør noget ved det. Der er valg igen om 2 år.

Jan Radoor, 27.11.15.

                                          

Stem ja !                             

Den 3. december skal danskerne stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Stemmeafgivningen er ganske enkel. Man kan stemme JA eller NEJ.

Bliver der flest ja-stemmer får Danmark en tilvalgsordning, hvor Danmark kort fortalt kan beslutte, hvilke dele af EU´s lovgivning på retsområdet vi ønsker at være del af og hvilke vi vil vælge fra. Ingen tvinger os til at deltage i lovgivning, vi ikke vil være med til og ingen kan forhindre os i at deltage i lovgivning, som vi gerne vil have.

Danmark deltager i dag i Europol-samarbejdet, men for at være sikre på at forblive i dette yderst vigtige politisamarbejde er danskerne nødt til at stemme ja den 3. december. Ellers må Danmark i nær fremtid udtræde af samarbejdet og det er på ingen måde sikkert, at vi kan genindtræde og slet ikke på hvilke vilkår.

Dansk politi søgte i 2014 hele 72.000 gange i Europols informationsøgningssystem. Vi har for kort tid siden oplevet et særdeles alvorligt terrorangreb i Paris og forud har der været bl.a. attentater også i Paris og i København i år. Endvidere er det almindelig kendt, at Danmark plages af mange udenlandske tyvebander, ligesom grænseoverskridende kriminalitet i form af narkosmugling, menneskesmugling, økonomisk kriminalitet er stadigt hyppigere forekommende. Det synes således indlysende, at vi fortsat skal deltage i Europol-samarbejdet på højeste niveau.

Udover medlemsskabet af Europol følger tilvalg af 22 retsakter, som støtter kampen mod den alvorlige grænseoverskridende kriminalitet, alt sammen absolut fremragende instrumenter inden for eksempelvis bekæmpelse af cybercrime, markedsmisbrug, falskmøntneri, seksuelt misbrug af børn, familieret, europæisk efterforskning i straffesager, o.s.v. Også danske virksomheder vil have store fordele af et JA, idet man f.eks. vil have lettere ved at inddrive gæld i udlandet.

Såfremt et flertal stemmer NEJ vil Danmark skulle forlade Europol-samarbejdet inden for kort tid, ligesom muligheden for fritvalgsordningen forsvinder. Det gælder også de 22 retsakter, som alle er til fordel for Danmark.

Naturligvis vil vi straks skulle optage forhandling om at fortsætte i Europol, men det er på ingen måde sikkert, at vi igen kan komme med i samarbejdet, ligesom vilkårene ikke kendes. Endvidere vil det i givet fald tage lang tid. Ved et NEJ får Danmark et langt mindre effektivt politi og ganske givet også flere omkostninger til politi.

Uanset det bliver et JA eller et NEJ vil Danmarks asyl- og udlændingepolitik stadig skulle besluttes suverænt af det danske Folketing. Skulle et flertal i Folketinget ønske noget andet, vil dette ikke kunne ske uden en folkeafstemning.

Jeg kan med stor overbevisning anbefale at stemme JA den 3. december 2015.

Steen Madsen, 17.11.15.

 

 

Omstridt bro åbner til efteråret.

Kommunen bruger 5,2 millioner kroner ekstra på at åbne to spor på Rismarksbroen. Det sker efter hårdt pres fra trafikanter, beboere, Tarup Center og ikke mindst fra Venstre Odense Nord. Vi har haft en rigtig god dialog med Rådmand Jane Jegind om hele situationen. Udvalget har lyttet og den midlertidige foranstaltning kommer til at virke i 14 måneder, indtil broreparationen er færdig i januar 2017.                                 

Jan Radoor, august 2015.                              

 

Ny konstituering af Venstres byrådsgruppe.

Efter Lars Chr. Lilleholts udtræden af Odense Byråd har Venstre valgt, at bruge lejligheden til at sætte holdet på ny. Det kommer på dagsordenen på første byrådsmøde efter sommer, for de ting, der skal konfirmeres af byrådet.

Venstres rådmand Jane Jegind udtaler: ”Vi har nu arbejdet i gruppen i 1½ år og på baggrund af Lars Chr Lilleholts udtræden og Brian Lauridsens indtræden, har vi valgt at bruge muligheden for at sætte holdet på ny... og laver dermed en større rokade.”

Hun fortsætter: ”Vi har valgt at foretage en række ændringer i udvalgssammensætningen og gruppens ledelse. Vi stiller med et stærkt hold, der har fokus på at lytte til borgerne, arbejde for hele Odense og skabe vækst og udvikling. Et hold der understreger vores ambition om at være en konstruktiv, men skarp opposition i den resterende byrådsperiode.”

Formand Kasper Ladingkær er godt tilfreds med den nye holdopstilling: "Venstre har en stærk byrådsgruppe og med den nye opstilling har vi sikret, at vi fortsætter den gode linie, hvor fokus er på at skabe et endnu bedre og stærkere Odense."

Udvalg.
Fordelingen af Venstres byrådsmedlemmer ændres jf. nedenstående:

By- og Kulturudvalget:
Jane Jegind (Rådmand)

Ældre- og Handicapudvalget:
Mark Grossmann
Brian Lauridsen

Beskæftigelses- og Socialudvalget:
Steen Lund
Christoffer Lilleholt
Claus Houden (næstformand)

Børne- og Ungeudvalget:
Morten Kibæk (næstformand)
Bo Libergren

Gruppens ledelse.
I gruppens ledelse erstatter Mark Grossmann Bo Libergren som gruppeformand, idet Bo Libergren overtager opgaven som politisk ordfører efter Lars Chr. Lilleholt.

Andre opgaver:
Idet Bo Libergren indtræder i Børn- og Ungeudvalget , overtager Brian Lauridsen opgaven som suppleant i § 18-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

Bo Libergren erstatter Lars Chr. Lilleholt som næstformand i Fjernvarme Fyn. 

Af Rådmand Jane Jegind - 04.07.15

 

 

                                  

                                   


Vi er demokrater.

Er vi ikke inde ved sagens kerne, når jeg påstår, at en ganske stor del af Danmarks omkring 240.000 muslimer, herunder såvel flygtninge, som indvandrere og efterkommere er udemokratiske?

Hard-core muslimer mener nemlig i ramme alvor, at den middelalderlige tekst i Koranen går forud for Danmarks demokratisk vedtagne love.

Man kan naturligvis hævde, at det danske samfund må have forsømt at informere og undervise om demokrati i tilstrækkelig grad, men man kan efter min opfattelse ikke på nogen måde undskylde flygtninge/indvandrere og efterkommere, at de ikke ved, at Danmarks demokratiske vedtagne lovgivning går forud for enhver tolkning af Koranen, og af Biblen for den sags skyld.

I Danmark har vi demokrati med alt hvad det indebærer af personlige rettigheder. Det er grundstenen under vores samfund og noget vi har kæmpet for og om nødvendigt igen vil kæmpe for.

Flygtninge og indvandrere er i vid udstrækning flygtet fra krig og ufred i Islams navn og vi har budt dem velkommen, uanset deres tro. Men hvis ikke de accepter, at her til lands, har vi demokrati, som overtrumfer en hvilken som helst religion, så må vi bede dem forlade Danmark igen.

I Danmark er vi alle demokrater, uanset religion.

Steen Madsen, 24.02.15.

 


 


                                 

'Dækningsafgiften.

Odense byråd vedtog i sidste uge at sætte ekstra fart på afviklingen af dækningsafgiften. Metoden er, at for hver gang der skabes en arbejdsplads i Odense sænkes afgiften med 4.500 kr. Min første reaktion var glæde blandet med forundring. Hvordan skulle det mon kunne lade sig gøre? Men så gik det op for mig, at lempelsen deles ud på samtlige Odenses ejere af erhvervsbygninger. Ahh, det her har altså udelukkende symbolværdi. Og nogen vil endda med rette kunne mene, at der gøre...s grin med erhvervslivet. Der er jo den med hønen og ægget. Jeg mener, at det er reduktionen af dækningsafgiften, der kan medføre flere i arbejde og ikke at det er antallet af arbejdspladser, der skal reducere dækningsafgiften. Og nu er vi så allerede 45 arbejdspladser bagud med den varslede fyring af 45 medarbejdere på Kansas. Det her kunne byrådet godt have gjort bedre og med større forståelse og respekt for det erhvervsliv, som skal skabe de private jobs, som hele vores samfund er så helt enormt afhængige af.

Steen Madsen, 20.01.15.

 


Privat jobskabelse.

Formanden for Dansk Industri, Søren Vilby siger i sin nytårstale bl.a., at de fynske politikere særlig skal have øjnene rettet mod de små og mellemstore virksomheder, fordi det er her man finder det største potentiale for skabelse af nye jobs.  

Budskabet er i mine øjne et af de allervigtigste til alle landets politikere uanset partifarve. Der skal skabes mange flere private jobs, fordi det er derigennem vi bedst hjælper flest væk fra arbejdsløshed og offentlig forsørgelse, ligesom hele vores velfærdsstat simpelthen er dybt afhængig af, at flere kommer i arbejde. I Danmark arbejder der nemlig kun ca. 3,5 personer for hver 1, der er på offentlig forsørgelse. I Sverige arbejder til sammenligning godt 5 personer for hver 1 på offentlig forsørgelse.

I juleferien har der i pressen været skræmmebilleder fremme om, at alle under 50 år skal arbejde til de bliver 73 for at holde hånden under det velfærdssamfund vi kender. Det er nok overdrevet, men ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal arbejde mere og producere langt mere effektivt.

Man kunne starte med at følge Søren Vilbys gode råd, nemlig at forsøge at hjælpe de små og mellemstore virksomheder til vækst. Det er her den plukkemodne frugt hænger lavest.

Steen Madsen, Fyens Stiftstidende 06.01.15.

 

                                 

Sim Sala Boye.

 

Den store troldmand har været på spil med sin tryllestav i Odense. Er han en god tryllekunstner?

 

Forsvandt trafikken uden problemer fra city?

 

Er der stadig lige så meget handel i city?

 

Lukningen af TBT-gaden skulle være gratis for skatteyderne sagde tryllekunstneren, for det var penge fra salg af ELSAM-aktier og donation fra Realdania, der betaler. Sim sala Boye. Nu køber fjernvarmeselskabet  Fynsværket. Hov.  Odenses skatteydere er også fjernvarmebrugere. Er det så stadig gratis for skatteyderne?

 

Elsamaktierne blev så vidt jeg ved solgt i 2004 for ca. 1,4 mia. kr. Det medførte en statsafgift på ca. kr. 600 mill. Tilbage i kommunekassen var ca. 800 mill. kr., som er ”soldet” op til bl.a koncerthus og lukning af TBT-gade m.v.

 

Nu købes Fynsværket for ca. 1,2 mia. kr. Er det en god handel?

 

Får kommunen statsafgiften på 600 mill. kr. tilbage? Virker tryllestaven stadig?

Vil nogen afsløre tryllekunstnerens numre, eller skal vi bare klappe?

Steen Madsen, Fyens Stiftstidende 21.12.14.

 

 

 

Venstre er ikke sure!!!

Journalisterne Jørgen Volmer og Jesper Buch fra henholdsvis FS og TV2Fyn går i øjeblikket rundt og ser lidt sure ud.

Hvorfor? Jo, såmænd fordi rådmand Jane Jegind fra Venstre ikke er sur. Og hvorfor skulle Jane Jegind så være sur?

Fordi en helt ny rapport her ca. 4 måneder efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade viser, at trafikken gennem Odenses bymidte glider bedre end forventet.

Men nej hverken Jane Jegind eller det øvrige Venstre i Odense er sure over det. Tværtimod er det meget glædeligt.

Mange odenseanere – og det er altså flere tusinde - ved fra deres dagligdag, at trafikken ikke er problemfri, selvom der står noget andet i rapporten. En reel gennemkørsel over eller under TBT-projektet ville eliminere mange problemer, herunder dem i Frederiksgade.

Det røde flertal i Odense byråd nedstemte i foråret de borgerliges sidste forsøg på at få en reel gennemkørsel. Det er en politisk realitet. Den forholder Venstre sig til, og enhver i Venstre er alene optaget af, at den gigantiske byomdannelse af Odense city skal forløbe bedst muligt.

Men naturligvis tilslutter Venstre sig ikke TBT-forliget uden en reel gennemkørsel.

Der er så meget at glæde sig over i Odense p.t., så desværre: Venstre er ikke sure.

Steen Madsen.

Fyens Stiftstidende, 30.11.14.

                                         

                                           

                                                                                             

Se TV2 Fyn direkte - Jane Jegind og VU fra 26.11.14.

http://www.tv2fyn.dk/article/489995?autoplay=1&video_id=78268

 

 

 

 

Venstres landsmøde anno 2014.

Jeg havde den glæde at være med til Venstres landsmøde som delegeret i weekenden 4./5. oktober 2014. Landsmødet blev afholdt i Herning og havde deltagelse af ca. 1500 venstrefolk. Mine forventninger til mødet blev til fulde indfriet. Det var utroligt spændende at træffe så mange glade og forventningsfulde mennesker, der alle var åbne og diskussionslystne over for dagens politiske emner.

Formandsdiskussionen var ryddet af vejen inden landsmødet.  Ikke sådan at emnet ikke blev berørt, for naturligvis blev der mand og mand imellem drøftet og fra scenen blev emnet også berørt i partisekretær Claus Richters meget ærlige tale med klare indrømmelser af fejl af formand og partitop. Senere blev emnet behandlet uden berøringsangst af Claus Hjorth Frederiksen på en humoristisk facon, der på ingen måde kompromitterede det alvorlige i den ganske lange krise om Lars Løkkes forhold til i GGI og tøjsagen.

Jeg opfatter det sådan, at luften er tilstrækkeligt renset til at vi kan komme videre med Venstres politik. Lars Løkkes formandsberetning indeholdt en meget stærk analyse af Danmarks situation og den nuværende regerings rystende svage styre. Endvidere udpegning af 5 meget klare målsætninger for Venstres valgkamp og utvetydig tilkendegivelse af, at det Venstre lover før et valg også er det Venstre vil arbejde for efter valget. Målsætningerne er så klare, at dem bør alle Venstremedlemmer kunne gå ind for og huske ved blot at læse dem en gang:

1)      Det skal kunne betale sig at arbejde

2)      Vi skal have flere private arbejdspladser

3)      Danmark skal åbne sig for udlændinge, der kan og vil, men lukkes for dem der ikke vil

4)      Vi skal være trygge i hjemmet og på gaden

5)      Vi skal gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre

Pressen og oppositionen kritiserer målene for at være upræcise. Men målene er at betragte som de overordnede mål, som Venstre kæmper for og så må det jo vise sig hvordan en regering efter et valg ser ud og dermed i hvor høj grad Venstre sammen med sine regeringspartnere og støttepartier kan opfylde målene.

Der blev diskuteret mange emner. Jeg bed særligt mærke i erhvervspolitikken, hvor det står tydeligt, at især de små og mellemstore virksomheder i Danmark har en kæmpebetydning for os alle. Det er her langt de fleste private arbejdspladser findes og det her der er et kæmpepotentiale for udvikling. Det er dem, der skal trække Danmark ud af krisen. Desværre er det sådan, at netop de virksomheder af den nuværende regering generes på kryds og tværs af rigide regler, herunder ikke mindst i landets planlove. Også EU's store betydning for vores erhvervsliv berørtes. Ikke færre en 500.000 danske arbejdspladser er direkte afledet af vores medlemskab. EU spiller en kæmperolle. Det er yderst vigtigt, at vi som danskere bliver endnu mere skarp på hvad der sker i EU og at vi får mest muligt ud af vores medlemskab. Og så behøver vi altså ikke  altid at ”overimplementere” enhver ny EU-regel. Vi har altså været medlem af EU i nu mere end 40 år, så EU må altså efterhånden være hverdag i Danmark!

Landbrug er ikke min stærke side. Fødevareproduktion er et hamrende vigtigt erhverv i Danmark. Der genereres rigtigt mange arbejdspladser i andre erhverv fra landbrugets planteavl og animalske produktion og tjenes masser af valuta hjem til Danmark. Men erhvervet er voldsomt truet af den gældsætning (ikke mindre end 350 mia), som fandt sted før finanskrisen og af unødvendig regeltyranni samt ikke mindst p.t. meget lave priser. Der er ingen tvivl om, at vi i nær fremtid kommer til at se, at det bliver nødvendigt for regeringen at gribe ind med økonomisk hjælp til erhvervet.

Et andet stort emne var naturligt nok udlændingepolitikken. Det blev fastslået, at hvis indvandrere med ikke vestlig baggrund havde den samme erhvervsfrekvens som indvandrere med vestlig baggrund ville vi have 17 mia. mere i statskassen pr. år. Det er således berøringsangst af værste skuffe, når man fra andre partier ikke vil forholde sig til det. Ikke færre end 31 gange har den nuværende regering lempet i asylpolitikken, lempelser som koster en rund mia. om året! Lige nu ser det ud til, at Danmark skal modtage 14.000 nye asylansøgninger i år. Det koster virkelig kassen og vil naturligvis medføre, at der skal besparelser til andre steder. Regningen skal jo betales. Venstres holdning er jo den, at Danmarks hjælp først og fremmest skal ydes tæt på konfliktområderne. Her får vi ganske enkelt meget mere for pengene.

I et meget muntert ”gå-hjem-møde” ledet af gode gamle Reimer Bo mødtes Løkke, Thulesen Dahl, Pape Poulsen og Samuelsen. Det må jo formodes, at det er disse 4 herrer, der bliver enige om den nye blå regering inden for det næste års tid, så alene af den grund var ørene spidset.

Til næste års landsmøde har vi en ny regering. Lad os håbe den bliver blå!!

Steen Madsen  

6. oktober 2014

 

 

Kan vi feste os ud af krisen?

Sidste år vedtog Odense byråd en stor erhvervssatsning på ikke mindre end 100 mill. kr. pr. år. Beslutningen har senest udmøntet sig i etableringen af en ny musikfestival allerede fra sommeren 2015 kaldet TINDERBOX. Odense placerer sig hermed i mindst top 3 over Danmarks største musikfestivaler allerede fra starten.

Konkurrenterne er rystede og beskylder Odense kommune for urent trav. Det håber jeg inderligt, at de ikke får ret i. Forhåbentlig har kommunens jurister gjort deres hjemmearbejde ordentligt.

Når det er sagt, vil jeg ikke undlade at lufte min skepsis. Vil denne musikfestival virkelig give det ønskede ”pay-back” i form af øget omsætning og jobskabelse i byen? Lidt over 23 mill. gode odensekroner postes der i en 5 årig periode i festivallen. Ja, hotellerne og byens cafeer kan sikkert glæde sig over fulde huse i 2 dage, men hvad får Odense ellers ud af det, helt konkret i varige arbejdspladser, øget omsætning i byen osv. Vil nogen løfte sløret for det?

Der er gang i festlighederne i Odense i denne tid. Rigtig godt, men kan vi feste os ud af problemerne, eller skal der ikke andre aktiviteter til?

Jeg kunne godt tænke mig aktiviteter, som er mere målrettede mod Odenses, skal vi kalde det, mere normale erhvervsliv, f.eks. de små og mellemstore virksomheder, hvor der er et vækstpotentiale. Det vil antageligt være langt mere lukrativt at forsøge at skaffe varige private helårs-arbejdspladser her, end i hotel og restaurationsbranchen 2 dage om året.

Forleden hørte jeg Henrik Sass Larsen i forbindelse med åbningen af LORC-testcenter på Lindø udtale, at det nu er blevet socialdemokratisk politik igen at tiltrække produktionsarbejdspladser til Danmark. Glædeligt at socialdemokraterne efter mindst 10 års fejlsyn på dette område endelig har fået nye briller. Nu mangler vi bare at brillerne også udleveres til de odenseanske socialdemokrater.

Steen Madsen, Fyens Stiftstidende 17.09.14.

 

 

 

Vil Odense have industrijob?

For ca. 10 år siden lød Odense Kommunes slogan noget i retning af: ”Odense under ændring fra industriby til videns, kultur og service-by”. Man havde sandsynligvis ikke nogen anelse om, hvor hurtigt det ville gå med at byens industriarbejdspladser ville forsvinde. Outsourcing, finanskrise, for høje omkostninger og nok også lønninger og manglende effektivitet i industrien satte gang i lukning og udflagning af gode odenseanske produktionsarbejdspladser. Jeg mindes ikke nogen kommunale aktiviteter af nogen art med henblik på at standse denne udvikling og kommunen har nok heller ikke som sådan nogle redskaber hertil.

Man skulle derimod tro, at byrådsflertallet, der fik ret i den ene halvdel af slogannet ville være klar med en strategi for etablering af arbejdspladser i service, kultur og uddannelsessektoren, herunder med efteruddannelse af de nu overflødige industriarbejdere.

Men man sov godt og grundigt i finanskrisens første år og troede vel, at krisen nok skulle gå over af sig selv. Og virkningen af finanskrisen for de offentlige kasser slog også først igennem efter et par år.

Det ser ud som om der kunne være en lettelse på vej. Flere landsdele kan melde om stigninger i jobudbud. Salg af familieboliger er i bedring flere steder og priserne er svagt på vej op.

Men Odense halter desværre bagefter.

I ovennævnte gamle slogan er der i mine øjne en bemærkelsesværdig selvmodsigelse, som muligvis forklarer, hvorfor Odense igen må se at den positive udvikling ikke rigtig komme i gang. Det er som jeg ser det en fejl at tro, at man bare kan erstatte produktionsarbejdspladser med videns, service og kulturjobs. De 2 sektorer hænger jo sammen. Uden produktion ingen (privat) service. For når antallet af produktionsvirksomheder og jobs falder, så er der mindre efterspørgsel efter videns, og servicejobs og så bliver der i øvrigt heller ikke råd til kulturen.

På det seneste har vi set påstande om, at mange udflagede danske produktionsvirksomheder begynder at vende hjem til Danmark igen. Hvis det er tilfældet er der ganske givet en hel del virksomheder, som overvejer det.

Andre kommuner bl.a. Horsens har allerede initiativer i gang for at tiltrække virksomheder som vil ”flage hjem” igen.

Hvad gør Odenses kommunes erhvervskontorer m.v. i den anledning? Er byrådsflertallet interesseret i at gøre sig lækker som industrikommune? Eller er man stadig fin på den og vil kun have arbejdspladser inden for service, kultur og viden?

Har man forsøgt at danne sig et overblik over potentialet?

Ellers er ideen hermed videregivet uden beregning, men det haster, hvis ikke man igen vil overhales af andre (specielt jyske) fremsynede kommuner.

Steen Madsen

Fyens Stiftstidende, 30.07.14.

 

God erhvervspolitik.

Først langt inde i finanskrisen erkendte mange kommunalbestyrelser og byråd, at Danmark var i en dyb krise, som ikke bare forsvandt af sig selv. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet havde da styrtblødt i årevis i form af konkurser, udflytning af virksomheder og eskalerende arbejdsløshed.

Nu har alle kommuner i Danmark formentlig gået deres erhvervspolitikker igennem og har strammet op på den erhvervsrelaterede service. Utvivlsomt ville mange kommuner dog gerne gå meget længere og støtte erhvervslivet endnu mere. Det sætter kommunalfuldmagten dog grænser for.

Senest så vi, at Danish Crowns slagteri på Bornholm blev reddet så at sige på målstregen og at ikke mindst en meget målrettet indsats fra borgmester Winnie Grossbøll fik regeringen på banen med en redningsmodel med bl.a. statslig finansiering af investeringer. Men kommunen har ikke kunnet gøre andet end at appellere til lovgivningsmagten, for kommunen har ikke mulighed for at gå direkte ind med økonomisk støtte for en enkelt virksomhed, ligegyldig hvor vigtig den er for fællesskabet.

I Odense blev der under stor mediebevågenhed sidste år vedtaget en 100 millioners 5-punkts plan, som blev udstukket af markante erhvervspersonligheder og omgående godkendt hele uret rundt i byrådet.

Virker denne plan så?

Vi ved det ikke, men måske er det også for tidligt at forvente synlige resultater.

På Fyn har 5 kommuner erhvervssamarbejde i Udvikling Fyn. Mildt sagt har der indtil nu ikke været den helt store succes med samarbejdet og resultater og forløbet omkring ændring af strategi og afskedigelse af direktør har ikke været smukt at se på.

At kommunerne har svært ved at føre erhvervspolitik er klart for de fleste. Måske er det ikke overraskende, for kommunerne har ikke erhvervspolitikken som kerneopgave og slet ikke som spidskompetence. Når man læser kommunale erhvervsplaner ligner det ofte besvarelse af en teoretisk opgave fra en første års studerende på handelshøjskolen. Man kommer slet ikke ned i substansen og man mangler tydeligt midler.

I mine øjne er den allerbedste kommunale erhvervspolitik, at kommunen bestræber sig på at være god til at være kommune. Altså at løse kerneområderne på bedst mulig måde til gavn for borgere og erhvervsliv. Det gælder hele uret rundt, herunder skoler, institutioner, fritid, social og sundhed, forsyning, trafik, etc.

En klog mand sagde fornylig, at den bedste kommunale erhvervspolitik han kunne komme i tanker om er ”at lade være med stå i vejen!”

Det nyeste og smukkeste eksempel er få dage gammelt. En stor Odense-virksomhed på havnen er under salg og har i den anledning brug for hurtig og kompetent sagsbehandling fra Odense Havn som udlejer og Odense kommune i forbindelse med behandling af en større byggesag. Alt blev løst kompetent og hurtigt på rekordtid. Arbejdspladserne i Odense blev ikke bare reddet. Der er udsigt til flere.

Det er erhvervsservice, som kan lyde banal, men ikke desto mindre er af ypperste kvalitet, største vigtighed og kommer fra den øverste hylde. Lad os se mere af det!

Steen Madsen - Fyens Stiftstidende 30.06.14 .


Borgmester Boye og hans tusinde jobs .....

Det kunne være begyndelsen på en revyvise. Borgmesteren fremsætter igen og igen påstanden om, at når TBT-projektet og letbanen er færdigbygget, så er der ude for enden af regnbuen skabt ikke mindre end 10.000 nye varige jobs i Odense, altså når den sidste murer og skinnelægger har pakket sit værktøj og er draget videre til hvad? Et nyt job? Arbejdsløshed? Hvem ved? Bormesteren har sin oplysning fra et institut med det yderst fornemme navn: Oxford Research, der mig bekendt intet har at gøre med det velanskrevne universitet af samme navn. Men selvom navnet oser af troværdighed, kan det de skriver godt være noget sludder. Jeg kan i hvert fald ikke, hvor gerne jeg end vil, forestille mig, hvordan de 2 projekter alene skulle kunne skabe 10.000 jobs. Er der andre der kan?

I denne tid besøger borgmester og rådmænd 100 af Odenses fremmeste virksomheder. Man kunne håbe på, at man benyttede lejligheden til at spørge disse, hvor mange jobs de forventer, der skabes i netop deres virksomheder som følge af TBT-projektet og letbanen, bare for at få et indtryk af, om der er hold i de gyldne løfter .

Steen Madsen, 21.04.15.